Jeg hjælper børn, unge, familier til større trivsel
Du har måske før hørt om samtaler, hvor coachen siger: “nu stiller vi en stol her, så skal du forestille dig, at det er din mor/bror/chef…”
Her bruger vi dyrene. Når vi følges ud på marken til dyreassisteret coaching, bliver dyrene metaforer og deres bevægelser og interaktioner giver liv til din fortælling. “Det minder mig om…” hører jeg tit. Så er vi i gang med at få din historier, relationer, overbevisninger foldet ud, hvor flere aspekter og handlemuligheder pibler frem.

Hesteassisteret coaching for børn
Lindholdt Consult tilbyder særligt hesteassisteret coaching til børn 7-15 år med interesse for heste og håndtering af dette skønne dyr. Gennem undervisning om hestens adfærd og kommunikation trænes samarbejdet mellem hest og menneske. Den unge lærer at sætte gode og sunde grænser for sig selv, at give plads og tid til selv at forstå, lære og finde sin indre leder. Arbejdet med hesten leder mod større trivsel og selvindsigt.

Dyreassisteret coaching

Lindholdt Consult tilbyder sessioner med dyr til at fremme personlig udvikling for børn, unge eller voksne. I disse sessioner vil vi arbejde med din trivsel, dine fortællinger, overbevisninger eller relationer alt efter, hvad hjertet er fyldt af. Med dyrene som assistenter, metaforer i din fortælling, vil du opleve at se nye perspektiver, nye handlemuligheder eller få støvet børstet af gamle planer, og højnet muligheden for at lykkes.
Ring eller skriv
– for at få en uforpligtende samtale
Hvad er det de heste kan?
—Godt du spørger, for her er hele forskellen.
Når vi går ud på marken, er der plads til at være dig. Der er ikke et lukket rum med usagte forventninger om opførsel, og man føler sig heller ikke nær så meget som gæst, da vi jo bare står på en mark. Vores hjerne er en fantastisk maskine, som hurtigt keder sig og tilbyder alle mulige og umulige tanker, sammen med at den anden halvdel prøver at koncentrere sig om session eller undervisning. Ved at have dyr med i sessionerne, får den “umulige” side af hjernen noget at lave -den holder øje med dyrene. Så er der ro til at tænke. Når noget er svært og eller tungt, giver dyrene en kærkommen pause til lige at trække vejret, til at ryste hovedet og få det hele til at falde på plads. Derfor vil du også opleve, at jeg ikke taler hele tiden. Men jeg er der.
Heste er byttedyr, flugtdyr og flokdyr. Det er en smart kombination, som sikrer deres overlevelse. For at overleve, skal de være opmærksomme på omgivelserne og hinanden, de regulerer hinanden, for at alle kan være “på samme side” i tilfælde af farer, og de skal flygte over hals og hoved. Når vi går ind i stalden eller på folden, er hestene opmærksomme på os og ser efter, om vi kan falde ind i flokken. Hestenes sprog tavst. De har lyde, men deres primære kommunikation er med kropssprog. For mennesket er dets første sprog også kropssprog, og det fylder stadig rigtig meget (80 %), når vi skal forstå hinanden. Er et menneske uroligt, sker det, at en hest kommer og skubber lidt, forsøger at flytte fokus fra hovedet og alle tankerne, til at være mere tilstede. Vores kroppe bliver “hørt” og taget alvorligt, det er til tider mere, end vi selv gør: Altså lytter til vores krop. Rent fysiologisk bliver kroppen faktisk påvirket. Hestens hjerte vejer 4 kg på en stor hest, og hvilepulsen ligger mellem 28-40 slag i minuttet. Vi kan hverken høre eller se det, men vores krop opfanger den rolige frekvens fra denne enorme muskel og reagerer med ro. Ofte hører jeg: “Her er så roligt”.
Kom og mærk roen, eller måske skal den findes først?